En hjemmebar bliver sjældent droppet, fordi den ser forkert ud. Den bliver droppet, fordi den er upraktisk: der er for langt til det kolde, der er én stikkontakt bag reolen, og glassene står et sted, hvor man skal bukke sig ned efter dem. Efter tre gange holder man op med at gå derned. De tre ting, der afgør det — kølingen, kælderens forhold og adgangen til afløb og strøm — er til at overskue, og de handler alle sammen om drift frem for om indretning.

Kort om artiklen: Hvorfor et almindeligt køleskab sjældent er det rigtige valg til en bar, hvad skabstyperne koster i strøm om året, og hvilke forhold i en kælder der oftest spænder ben.

Køleskabet er det, der bestemmer resten

Et almindeligt husholdningsskab er konstrueret ud fra en antagelse om, at lågen står lukket det meste af døgnet. Det er derfor, kølingen i mange modeller er statisk: den er stille og billig i drift, men langsom til at hente temperaturen tilbage. En bar fungerer stik modsat. Lågen åbnes måske ti gange på en aften, og hver gang skal skabet være tilbage på temperaturen, inden næste gæst kommer. Skabe bygget til flasker løser det med ventileret køling og et lavere, bredere kabinet, så flaskerne står i ét lag frem for tre rækker bag hinanden — den forskel er baggrunden for guiden til flaskekøleskabe til hjemmet.

Det andet, der taler for en lav model, er højden. Et skab i bordhøjde kan stå under bardisken og bruges siddende. Et højskab kræver, at man rejser sig, går rundt og bukker sig — og det er den slags små forhindringer, der afgør, om et rum overhovedet bliver taget i anvendelse.

Hvad koster kølingen om året?

Strømmen er sjældent afgørende for beslutningen, men den er værd at kende, fordi forskellen mellem skabstyperne er større, end de fleste regner med. Bolius opgør det estimerede årsforbrug sådan her:

Med en elpris på 2,50 kr. pr. kWh — indsæt gerne din egen pris — svarer 123 kWh til omkring 310 kr. om året, mens 400 kWh svarer til omkring 1.000 kr. Forskellen er altså i størrelsesordenen 690 kr. årligt mellem det mindst og mest forbrugende valg. Bolius peger samtidig på to ting, der påvirker forbruget uanset skabstype: at der skal være mindst 5 cm luft bag skabet, så varmen kan komme væk, og at temperaturen ikke skal sættes lavere end 5 grader. Begge dele fremgår af Bolius.

Kælderens egne forhold

• For lav rumtemperatur. Bolius gør opmærksom på, at nogle køleskabe ikke fungerer, hvis de står i et rum under 18 grader — og en uopvarmet kælder er koldere end det store dele af året.
• Fugt. Kældre har ofte højere luftfugtighed, og det giver dug på ruder og kondens bag skabet.
• Én stikkontakt. Bar, belysning og musik på samme gruppe er sjældent et problem, men bliver det, hvis der også står en fryser dernede.
• Ingen afløb. Smeltevand og skyllevand skal et sted hen, og en spand er en dårlig langtidsløsning.

De tre første er til at løse i planlægningsfasen. Den fjerde er den, der oftest afgør, hvor i kælderen baren kan ligge — og den er værd at tage stilling til, før reolerne bliver skruet op. Rækkefølgen, hvis du skal i gang, ser sådan her ud:

1. Mål rumtemperaturen om vinteren, ikke om sommeren. Det er den lave temperatur, der giver problemer.
2. Find afløbet, og placér baren derefter. Alt andet kan flyttes bagefter — det kan afløbet ikke.
3. Tjek gruppen i eltavlen, inden du bestiller noget, der skal stå tændt hele tiden.
4. Vælg skabet efter, hvor mange gange lågen realistisk bliver åbnet på en aften.
5. Sæt glassene i den højde, du står i. Det er den detalje, der afgør, om baren bliver taget i anvendelse den anden gang.

Kort sagt

Kølingen vælges efter, hvordan rummet fungerer i praksis, ikke efter hvad der er billigst at stille ned i kælderen. Luft bag skabet, 5 grader i skabet og en placering med afløb og mere end én stikkontakt er det, der adskiller en bar, man går ned til igen, fra en, der ender som opbevaring.