Det er snart sommer, og sommer betyder mange ting – blandt andet ture på stranden, løbeture i parken, rejser til spændende destinationer og ikke mindst en masse fede koncerter. Når sommeren er over Danmark, er der nemlig også højsæson for aktiviteter og begivenheder, der foregår udendørs. Elsker du også at tage ud at rejse, i tivoli eller til en god koncert, er det dog vigtigt, at du husker at tænke over, hvad du har på. Især dit fodtøj kan nemlig være afgørende for, om du kommer til at huske koncerten som den fedeste oplevelse nogensinde – eller måske snarere som fire timer, hvor dine fødder var i konstant smerte.
Do´s and dont´s når du skal til koncert
Der er mange forskellige slags fodtøj, og der er dermed mange muligheder at vælge imellem, når du skal ud ad døren. Er du til høje stilletter eller støvler, kan vi lige så godt advare dig nu: du vil sandsynligvis fortryde at tage sko med hæl på til en udendørs koncert. For det første kan skoene nemt give ømme fødder, hvis du skal stå op i flere timer. For det andet kan underlaget til koncerter sagtens være ujævnt og blødt. Tager du for eksempel til en fredagskoncert i Tivoli Friheden, vil du med stor sandsynlighed komme til at stå på græs, som både kan være ujævnt, glat og smattet alt efter vejrforholdene.
En anden mulighed er, at du tager sandaler eller klipklapper på. Sandaler har selvfølgelig den store fordel, at de ofte er enormt behagelige at gå og stå i. Er det en varm sommerdag, vil sandalerne i øvrigt gøre det muligt for dine fødder at ånde, så du ikke kommer hjem med sure og svedlugtende fødder og strømper. Der er dog den store ulempe ved sandaler, at dine fødder også vil være ekstra udsat i denne sko. Til en koncert med mange mennesker må du derfor være villig til både at blive trådt på og måske få en slat øl eller sodavand hældt over tæerne, hvis du tager afsted i åbne sandaler.
Den sidste, og i vores øjne mest optimale løsning, er, at du vælger at tage et par sneakers på, når du skal til sommerens koncerter. Med sneakers får du nemlig alle fordelene ved både stilletter og sandaler – og samtidig undgår du ulemperne. Sneakers er nemlig både flotte og samtidig også utroligt behagelige at stå og gå i. Vælger du de rette sneakers, kan du endda også få luft til dine fødder, fordi mange sneakers i dag er lavet i smarte designs, der gør det muligt for foden at ånde, selvom den er pakket ind i en sko. Med sneakers får du altså den optimale koncertsko: den er flot, behagelig og så beskytter den dine fødder fra lidt ad hvert.