En cykelanhænger er en super nem og effektiv måde at transportere dine børn rundt, og dermed bliver det nemmere at tage den med på ture og hygge med dem. Hvis det er noget, du står og tænker, at du mangler, så læs videre her. Først omkring hvad, en cykelanhænger kan og dernæst, hvordan du vælger den rigtige til dig.
Picnic og hyggeture
En cykeltrailer er selvfølgelig rigtig fin, når du skal hente og aflevere børn i daginstitution, men derudover er den også oplagt til at tage dine børn med på eventyr og oplevelser i skoven. Som eksempel kan det f.eks. være, I gerne vil på picnic sammen. Så er det bare at pakke en fin picnickurv, sætte børnene i cykeltraileren og tage afsted.
Større oppakning
Hvis I har brug for lidt større oppakning til jeres tur i skoven, det kan være en større picnickurv, nogle spil eller noget helt tredje, så findes der også cykelanhængere, f.eks. Burley, der også kan bruges som løbejogger. Det betyder, at du kan gå sammen med dine børn og have al jeres oppakning i vognen.
Hvordan vælger du den rigtige cykelanhænger?
Der er mange ting, man skal tage højde for, når man vælger cykeltrailer. Det er f.eks.:
- Komfort
- Sikkerhed
- Størrelse
- Evner
- Andet
Komfort handler om, hvor komfortabel cykeltraileren er at sidde i, men også at cykle med. Det gælder især affjedring, hvis planen er at cykle igennem skoven.
Sikkerhed handler f.eks. om sikkerhedsseler. Man kan få cykeltrailere med 5-punktsseler, hvis behovet er for lidt ekstra sikkerhed.
Størrelsen er vigtig at overveje. Først og fremmest hvor mange børn, der skal være plads til. Dernæst om der skal være et lille bagagerum til andre ting. Og så er det også vigtigt at overveje, hvor meget den må fylde.
Husk maksimalvægten
Evner er også et afgørende element, hvis du har planer om ekstra oppakning. Cykeltrailere har nemlig en maksimalvægt, som ikke bør overskrides af sikkerhedsmæssige årsager. Så hvis du går efter at pakke efter, er det vigtigt, at den kan holde til det.
Af andre ting, der skal overvejes, er blandt andet, om den skal kunne foldes sammen, så den er nemmere at transportere, om den skal kunne bruges som løbejogger og klapvogn, og cykeltraileren har god ventilation, hvis du cykler meget om sommeren.